• Pandul

"The Pandul Collection of classic, modern lamps" præsenteres på 3. sal

Panduls lampekollektion er en mindre, nøje udvalgt kollektion baseret på World Wide enerettigheder til produktion og salg af nogle særdeles kendte, danske designeres lamper.

Arkitekt Hans J. Wegner, Skulptør Henning Koppel, professor, arkitekt Jørgen Gammelgaard & Industriel designer Erik Magnussen er alle navne, der er kendt og respekteret i mange lande og på flere kontinenter.

Den røde tråd gennem Panduls kollektion er 1) at lamperne hver især er unikt, godt design i en smuk og gedigen håndværksmæssig udførelse 2) at det er lamper, der er fortræffelige til deres primære formål, nemlig at give godt, blændfrit lys og 3) at de har den særlige designmæssige kvalitet, at man ikke helt kan bestemme om designet er 3 år eller 3 årtier gammelt.

De grundlæggende principper for godt lys har ikke ændret sig gennem årene – selvom der er kommet en række mere energibesparende lyskilder. Derfor fungerer vores lamper lige så godt i dag med moderne LED lyskilder som de gjorde tidligere med de gamle glødepærer.

bubblemedia