File Under Pop er et designstudio specialiseret i "surface design". Josephine Akvama Hoffmeyer står bag design virksomheden, der producerer fliser, lavasten, tapeter og eksklusiv maling. Fælles for både tapeter, ler og lavafliser er et skarpt og geometrisk formsprog. Hver enkelt flise er forarbejdet i hånden. Mønstrerne spænder fra grafisk og minimalistisk design til botaniske og abstrakte.

Alle Pop Solid Color glasurer påføres med pensel, hvorved penselstrøg fremtræder på overflade og efterlader flisen unik og karakteristisk. Resultatet er et æstetisk og eklektisk univers, hvor fliser, maling og tapeter bindes sammen. De håndmalede tapeter produceres på stedet og fås i kobber, sterling sølv, hvidguld og 23 karats guld samt farverne fra File Under Pops interior maling. I samarbejde med Jotun Denmark har Josephine Akvama Hoffmeyer udviklet 46 smukke farver. Kendetegnet for denne maling er, at den er vaskbar til trods for sin helt ekstraordinære lave glans (2%). Farverne fremstår dybe og matte, og udvalgte farver præsenteres i det graciøse File Under Pop Studio.

bubblemedia